This waymark has been archived.
Hans Tausen - Viborg, Denmark
Posted by: Groundspeak Premium Member Q10
N 56° 27.093 E 009° 24.741
32V E 525416 N 6256413
Skulpturen "Hans Tausen" af billedhuggeren Bjørn Nørgaard blev indviet på 475 års dagen siden reformationens gennemførelse i Viborg./The sculpture "Hans Tausen" was created to celebrate 475 year since reformation in Viborg.
Waymark Code: WM31WE
Location: Denmark
Date Posted: 01/27/2008
Views: 106

Dansk

Hans Tausen, "Den danske Luther"


Det hellige levende og kraftige ord, som ligger skjult under de døde bogstaver.
(Hans Tausen 1528)

Danmarks store reformationsprædikant Hans Tausen (1494 -1561) gjorde, som den første by i Danmark, Viborg luthersk. Det var nu mere et tilfælde end hensigten, at Viborg stod først for. Hans Tausen blev nemlig i 1525 forvist til Viborg fra Johanniterklosteret i Antvorskov (Slagelse) i forsøget på at få ham væk fra de lutherske tanker, som han havde mødt og studeret hos Martin Luther i Wittenberg, Tyskland. Modsat den ønskede effekt fik Hans Tausen Frederik d. I's tilladelse til at præke lutherdommens sag og blev efter stridigheder med katolikker i Viborg udnævnt til kongens kapellan. Hans Tausens prædikener på dansk i Gråbrødre Kirke vakte stor begejstring og efter at have skaffet Viborg en evangelisk kirkeordning, blev han i 1529 af kongen forflyttet til København, hvor han fortsatte sin mission i Skt. Nikolaj Kirke. Hans Tausen oversatte Bibelen til dansk. I 1536 blev flertallet af de danske katolske bisper arresteret og fik deres ejendomme beslaglagt. Reformationen var herefter gennemført i Danmark.
(Læs evt. mere om Hans Tausen i Dansk biografisk Lexikon: Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop).

Freunds mindestøtte fra 1836
Freunds mindestøtte står i et lille haveanlæg, der blev anlagt i 1836 og indviet i anledning af reformationens 300 års jubilæum. Ved festligheden blev der afsløret en mindestøtte for Hans Tausen udført af den københavnske billedhugger Hermann Ernst Freund (1786-1840). Under Viborgs store brand i 1726 gik Gråbrødre Kirke fri, men Domkirken overtog senere dens rolle som sognekirke, hvorfor kirken forfaldt. De sidste rester af kirken forsvandt i 1830. Bøgehækken, der blev plantet sidst i 1800-tallet, markerer omridset af Gråbrødre Kirke. Anlægget, der er Viborgs ældste, blev omlagt i 1946.

Bjørn Nørgaards skulptur fra 2004
En mere kontroversiel skulptur er "Hans Tausen" af billedhuggeren Bjørn Nørgaard blev indviet på 475 års dagen siden reformationens gennemførelse i Viborg. Figuren er ikke mindre kontroversiel, hvis man ser den om aftenen, hvor der er lys i den! Anlægsudgifterne til skulpturen beløb sig til 1.340.000 kr., hvoraf de 500.000 kr. var honorar til Bjørn Nørgaard. Projektet blev finansieret via tilskud fra Viborg Kommunes Kunstkomite på 540.000 kr. og via forbrug på 800.000 kr. fra kommunens kassebeholdning.

Bjørn Nørgaard: Reaktionerne er en del af værket, idet det folder sig ud, når folk mener noget om det!

Disse var bl.a. ordene, da Bjørn Nørgaard d. 10. januar 2007 selv var til stede for at godkende den istandsatte skulptur. Hærværk er skulpturen nemlig ikke blevet forskånet for, hvorfor skulpturen nu er under videoovervågning, så smil, du er på! Se TV/Midt-Vest's udsendelse: Udskældt Hans Tausen skulptur tilbage i Viborg. På Viborg Turistbureau på Nytorv kan fås en folder om skulpturen. Heri forklarer en kunstkonsulent om symbolikken i skulpturen, og ordlyden af de 12 tungers tekster kan studeres.

Læs portræt af: Bjørn Nørgaard.

English

The sculpture "Hans Tausen" was created in 2004 to celebrate 475 year since reformation in Viborg. The sculpture is made by the artist Bjørn Nørgaard.

Read more about: Hans Tausen.

Name or use 'Unknown' if not known: Hans Tausen

Figure Type: Human

Artist Name or use 'Unknown' if not known: Bjørn Nørgaard

Date created or placed or use 'Unknown' if not known: 2004

Materials used: Ex Granite, glas, iron.

Location: Close to Viborg Cathedral.

Visit Instructions:
Please upload at least one photo you have personally taken of the sculpture and tell us a little about your impressions of the piece. Additional photos are always appreciated.
Search for...
Geocaching.com Google Map
Google Maps
MapQuest
Bing Maps
Nearest Waymarks
Nearest Figurative Public Sculpture
Nearest Geocaches
Create a scavenger hunt using this waymark as the center point
Recent Visits/Logs:
Date Logged Log User Rating  
pstidsen visited Hans Tausen - Viborg, Denmark 07/28/2013 pstidsen visited it
bogomips visited Hans Tausen - Viborg, Denmark 12/30/2011 bogomips visited it
T. Omalley visited Hans Tausen - Viborg, Denmark 02/27/2011 T. Omalley visited it
T. Omalley visited Hans Tausen - Viborg, Denmark 02/05/2011 T. Omalley visited it
Mia&Jesper visited Hans Tausen - Viborg, Denmark 01/29/2010 Mia&Jesper visited it

View all visits/logs