Tvindmøllen/Windmill in Tvind - Windmills on Waymarking.com

Tvindmøllen

Tvindmøllen blev omdannet til popart i 1999

Tvindkraft snurrer, producerer energi, symboliserer gåpåmod, beslutsomhed, enighed, omtanke og knofedt, vedholdenhed, livsbekræftelse, et anslag imod atomkraft, mennesket symbiose med naturen.

Første spadestik blev gravet af 400 mennesker på Tvind den 29. maj 1975. Initiativet til møllen var blevet taget af lærere tilknyttet Tvind, og målet var at bygge verdens største vindmølle for at forsyne skolerne med billig, ren og vedvarende energi. Byggeriet af møllen tog tre år og gennem de tre år, blev der taget mange beslutninger og løst nyopdukkede problemer. Byggeriet var pionérarbejde, og selv om råd blev hentet fra eksperter, så tog Tvind-folkene selv alle beslutninger i den sidste ende. Projektet var på alle måder kontroversielt og under byggeriet valfartede folk til byggestedet, idet mere end 100.000 besøgte møllen under byggeriet.

Møllen begyndte at lave strøm d. 26. april 1978 og har pr. juli 2007 kørt 117.540 driftstimer, 100.000.000 omdrejninger, og har produceret 16 millioner kWh. Møllen er svær at overse, dens størrelse taget i betragtning, og den blev bygget til at holde, hvad den også har gjort. Møllen kører i dag med alle originale dele bortset fra vinger og vingelejer, der er skiftet. Noget specielt ved møllen er, at den er en såkaldt "bagløber", dvs. vinden kommer ind bagfra. Grunden til at møller ikke normalt bygges således, er, at vinden derved passerer mølletårnet før den passerer vingerne.

I 1989 skiftede vi et vingeleje.
I 1993 skiftede vi alle 3 vinger og de andre 2 vingelejer.
I 1999 malede vi møllen hvid og rød.
I 2000 moderniserede vi krøje og styring
I 2004 skiftede vi endnu et vingeleje.

Møllens kapacitet øges her i 2007/08 til 1000 kW (1 MW) ved at bygge en ny frekvensomformer. Da møllen blev bygget kunne det offentlige net kun bære 400 kW, men møllen kunne allerede dengang levere 1 MW, hvorfor hele produktionen ikke kunne leveres til nettet. Den overskydende kapacitet blev benyttet til strømproduktion til en dyppekoger på godt 500 kW, som opvarmede vand til centralvarmesystemet på Tvind. Der blev dog lavet meget mere varme, end der kunne forbruges, hvorfor møllen specielt om sommeren måtte bremses. Men nu, hvor det er blevet muligt at levere al produceret strøm til nettet, har Tvind besluttet at bygge en frekvensomformer, som omformer strømmen fra generatoren, så den kan bruges i nettet. Møllen har en synkrongenerator, hvilket betyder, at strømmen svinger alt efter hvor hurtigt møllen kører, og dette skifter hele tiden, da møllen har variabelt omdrejningstal. Derfor har møllen en frekvensomformer, som sørger for at spænding og hertz bliver ens og passer til nettet. Den oprindelige frekvensomformer på 400 kW har virket upåklageligt, men nu er dens dage altså talte.

Tekniske data:
Tårn og kegle er bygget af jernarmeret beton. Hatten er af valsede stålplader. Vingerne er lavet af glasfiber.

Læs mere og se billeder fra byggeri og daglig drift: Tvindkraft
Se elproduktion og elforbrug netop nu i Danmark fordelt på produktionsmåde: Vindmøllebidrag netop nu

The windmill in Tvind

The windmill was transformed into giant work of popart in 1999

Read more and see lots of fotos from the windmills first 30 year: Tvindkraft